Almindelige spørgsmål

Ja! Afgjort. »Mormoner« er trods alt blot et øgenavn. Vi er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Derfor tror vi, at Jesus Kristus er Guds Søn, verdens Frelser, og at han elsker os alle mere, end vi kan forestille os. Betyder det, at vi tror på det samme som alle andre kristne kirker? Nej. Men vi betragter afgjort os selv som Jesu Kristi hengivne disciple.

Den hellige treenighed er det begreb, som mange kristne religioner bruger til at beskrive Gud Faderen, Jesus Kristus og Helligånden. Sidste Dages Hellige tror inderligt på alle tre, men vi tror ikke, at de alle er den samme person. Vi tror, at de er ét i hensigt. Deres hensigt er at hjælpe os til at opnå sand glæde, i dette liv og i det kommende (som vi også tror på).

Ja! Jesus er fundamentet i vores tro. Faktisk foretrækker vi at kalde vores kirke ved dens fulde navn: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Mormons Bog siger. »Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder« (2 Nefi 25:26).

Mormoner er et kaldenavn, som kommer fra en bog med hellig skrift, vi som kirke benytter, som hedder Mormons Bog. Vi fandt ikke selv på kaldenavnet, men mange mennesker bruger det til at beskrive Kirken og dens medlemmer. Tidligere har vi taget navnet til os og endda selv brugt det, men for nyligt har vi bedt mennesker om at kalde kirken ved dens fulde navn: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. På denne måde ved enhver, at Jesus er midtpunktet for vores religion og tro.

”Sidste dages hellige” er en god måde at referere til dine venner, som er medlemmer af Kirken.

Ja. Helt afgjort. Den er Guds ord, en bog med hellig skrift og nødvendig at læse for at få et lykkeligt liv. Sammen med Bibelen finder vi også inspiration i andre bøger med hellig skrift, som kun findes i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. De går alle hånd i hånd og lærer os vigtige sandheder om Jesus Kristus.

Bibelen blev skrevet af inspirerede mænd, som blev kaldt profeter. Gud talte til profeter som Moses og Esajas, og de skrev hans lære ned. Disse skrivelser udgør Det Gamle Testamente. Det Nye Testamente er en samling af personlige beretninger fra Jesu disciple samt breve fra Paulus og andre apostle. Begge disse bøger blev senere oversat og samlet til den bog, vi i dag kender som Bibelen.

Mormons Bog er inspireret hellig skrift, der findes for at give os vejledning i livet og bringe os tættere på Jesus. Hvor stammer navnet fra? For hundreder af år siden samlede en profet ved navn Mormon en optegnelse over sit folk. Det viser sig, at dette folk oplevede mange af de samme udfordringer, som vi gør. Og ligesom os fandt de styrke, når de vendte sig til Jesus Kristus. I dag er det meningen, at vi læser Mormons Bog sammen med Bibelen som en måde, hvorpå vi kan føle os tættere på Gud og forstå hans store kærlighed til os alle.

Her er en kort sammenfatning af en storslået, tusindårig historie, som står i Mormons Bog:

Egentligt er Mormons Bog en beretning om en familie. Lehi er en profet i Jerusalem. Gud advarer Lehi i en drøm. Han skal samle sin familie og forlade Jerusalem, som snart bliver erobret. De krydser havet til Amerika. Laman og Lemuel, Lehis ældste sønner, tror ikke, at deres far er inspireret af Gud. Deres yngre bror Nefi er fuld af tro. Nefi bliver valgt af Gud til at lede familien og være deres lærer.

Efter nogen tid deler folket sig i to grupper: Nefitter og lamanitter. Disse to grupper er ofte i krig med hinanden, og deres tro på Jesus bliver konstant prøvet. Denne tro fylder siderne i Mormons Bog med mægtige prædikener, lektier for livet og åndelige oplevelser.

Efter Jesu opstandelse viser han sig for folket i Amerika. Han underviser dem om dåb og tilgivelse. Han helbreder deres syge og velsigner deres børn. Han etablerer sin kirke. I modsætning til folket i Jerusalem, lytter folket i Amerika til Jesus. Efter hans besøg lever de i fred i flere hundrede år.

Med tiden mister folket deres tro, og krig bryder igen ud, som næsten udrydder hele befolkningen.

Ligesom Bibelen har Mormons Bog mange forfattere. Det er en samling af dagbøger og historier, der gennem en periode på omkring 1.000 år er videregivet fra en forfatter til den næste. Den første forfatter er profeten Nefi, som forlod Jerusalem med sin familie i 600 f.Kr. og kom til Amerika. Nefi videregav optegnelsen til sin lillebror, som derefter gav den til sin søn. Hver forfatter gav altid optegnelsen videre til nogen, de stolede på. Mormon var profeten, som samlede alle optegnelserne i en bog. Derfor hedder bogen Mormons Bog.

I 1823 blev Joseph Smith ledt til disse gamle optegnelser, og han oversatte dem ved Guds kraft.

Mormons Bog understøtter Bibelen og tydeliggør ofte Jesu Kristi lære. For eksempel fortæller Markus og Lukas i Bibelen de samme historier om Jesus, men du kan lære mere ved at læse det ud fra to perspektiver.

Tilsammen indeholder Mormons Bog og Bibelen tusindvis af års inspiration, vejledning og instruktion. De viser, at Gud elsker og vejleder folk fra alle dele af verden. Ved at studere begge bøger kan du bedre forstå, hvem Gud er, og hvad han ønsker for dig.

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ligesom alle andre. Det vil måske overraske dig, hvor normale de er! De oplever op- og nedture, og alt indimellem. Sidste dages hellige er kendt for at være et lykkeligt og fredeligt folk, men det betyder ikke, at de ikke har udfordringer. Enhver kæmper i dette liv en hård kamp, men hvis man gør sit bedste for at efterleve Jesu Kristi evangelium, kan man få ekstra styrke og fred til at klare sig.

Sidste dages hellige prøver i deres livsstil at fokusere på Jesus som det centrale. Deres tro på Frelseren og hans lære påvirker deres beslutninger i hverdagen om, hvordan man taler, klæder og opfører sig. De prøver fx at undgå at arbejde på søndage, så de kan gå i kirke, tjene andre og tilbringe tid sammen med deres familie. Trofaste medlemmer af Kirken ryger eller drikker heller ikke eller bruger penge på spil.

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke vælger ikke at drikke øl, fordi vi tro på en inspireret sundhedslov, der opfordrer os til at passe godt på vores krop. Det meste er almindelig sund fornuft. Ingen narkotika. Ingen alkohol. Ingen tobak. Desuden siger den også ingen kaffe eller te. Vi ved ikke præcis hvorfor, men vi tror, at instruktionerne kommer fra Gud, så vi forsøger at holde os fra de ting.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har mange kulturelle traditioner og skikke, der fokuserer på familien. For eksempel reserveret Kirkens medlemmer en aften hver uge til hjemmeaften. Andre aktiviteter i løbet af ugen omfatter kirkesammenkomster som fællesspisning, tjenesteprojekter eller ungdomsgrupper for teenagere. Mange af vores traditioner er meget normale som at fejre højtider sammen med familien. Andre er lidt mere usædvanlige som at give et nyfødt barn en velsignelse ved et kirkemøde. Som familie beder vi sammen, læser i skriften sammen og på den første søndag hver måned faster vi i 24 timer sammen.

Nej. Sidste Dages Hellige familier finder du i alle størrelser. Anbefaler vi en bestemt familiestørrelse? Endnu engang, nej. Det er en dybt personlig beslutning. Kærlige familier kan være store, små eller et sted midt imellem.

Nej. I Kirkens tidlige historie praktiserede et mindre antal af Kirkens medlemmer flerkoneri efter Herrens anvisning. I slutningen af 1800-tallet blev åbenbaring modtaget, som afsluttede denne praksis. Siden da har Kirken undervist i, at monogami er den ægteskabsform, Herren befaler i dag. Selvom nogle mennesker i dag stadig praktisere polygami, er disse mennesker ikke medlemmer at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er et trygt sted, hvor folk kan komme og opleve håbet om et bedre liv gennem Jesus Kristus. Kirken bidrager med hellige redskaber, skikke og lærdomme, der hjælper dig til at udvikle og styrke et forhold til Gud. Og foruden alt det, så betyder det at være medlem af Kirken, at man tilhører et fællesskab, hvor man holder af hinanden.

Ja, både i familierne og som kirke. Hvis Kristi fødsel og opstandelse trods alt ikke er værd at fejre, hvad er så? Nogle gange sammenblander folk os med nogle få kristne religioner, som ikke fejrer helligdage, men vær overbevist om, at det gør vi.

Tiderne for gudstjenester varierer fra menighed til menighed. Du kan dog altid regne med et hovedmøde for alle efterfulgt af forskellige klasser opdelt efter aldersgrupper eller hovedinteresser.

Gudstjenesten for alle kaldes for »nadvermøde«. Dette møde består af sange, bønner og prædikener (eller »taler«) holdt af forskellige medlemmer af menigheden hver uge. Den vigtigste del af mødet er, når vi tager nadveren til erindring om Frelseren.

Flere og flere mennesker afviser tanken om organiseret religion og foretrækker at være åndelige og prøve at leve godt. Men mennesker har brug for begge dele. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige giver den struktur og den præstedømmemyndighed, der er nødvendig for at opfylde alle Guds bud, deriblandt dåb og at tage nadveren eller altergang. Du bør gå i kirke om søndagen, samtidig med at du bestræber dig på at være åndelig og være til tjeneste for andre hele ugen.

Du skal bare se ordentlig ud. Du er velkommen i det tøj, du nu har det godt i. De fleste mænd er i jakkesæt med skjorte og slips, kvinderne er almindeligvis i kjole eller nederdel, og børnene er også klædt pænt på.

Mange af vores medlemmer kommer alene i kirke hver uge. Men hvis du gerne vil have nogen med dig den første gang, så er du velkommen til at kontakte din nærmeste menighed. De vil finde en venlig person, du kan sidde ved siden af. Det kan være svært at være ny i enhver situation, men du vil hurtigt lære de andre medlemmer at kende og føle dig hjemme.

Ja! Du er inviteret til at deltage i ugentlige aktiviteter, sociale sammenkomster, tjenesteprojekter og kirkemøder. Vi vil meget gerne lære dig at kende og vil sætte pris på at have dig som del af fællesskabet.

Nej, besøgende behøver ikke at deltage. Når brødet og vandet bliver omdelt til menigheden, kan du bare lade bakken gå videre til den næste person. Ud over det, så er du velkommen til bare at læne dig tilbage og nyde mødet. I søndagsskoleklassen beder læreren ofte frivillige om at læse højt. Her lader du bare være med at række hånden op, hvis du ikke har lyst til at deltage.

Det afhænger nok af, hvor stor den menighed, du besøger, er. Nogle menigheder er så store, at medlemmerne måske ikke opdager, at du er gæst. Andre er så små, at alle medlemmerne kender hinanden og vil genkende og byde en ny velkommen. Men uanset hvad skal du ikke være bange for at præsentere dig eller stille spørgsmål. Alle vil være glade for, at du er der.

Det må de, og det gør de. De forkynder fra talerstolen, tjener som missionærer, er ledere, rådgivere og lærere og har mange andre opgaver.

Nej, vi arrangerer ikke indsamlinger og sender ikke en indsamlingsbøsse rundt.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev officielt organiseret i Fayette i staten New York i 1830. Den første præsident for Kirken var Joseph Smith. Han så et syn med Jesus Kristus og Gud Faderen og blev kaldet som profet til at genoprette Jesu Kristi Kirke. Han modtog Guds præstedømme, oversatte Mormons Bog og sendte missionærer ud for at forkynde evangeliet i Nordamerika og på den anden side af havet.

Kirkens hovedsæde flyttede til Ohio, Missouri og Illinois for at undgå forfølgelse og finde et sted, hvor dets medlemmer kunne samles. På grund af mistro og lokale politiske konflikter blev profeten Joseph Smith ulovligt fængslet i 1844 og slået ihjel af en pøbelhob.

Brigham Young blev den næste præsident for Kirken. Han ledte de hellige over prærierne i USA i overdækkede vogne til Utahs Rocky Mountains. Siden den tid er Kirken vokset dramatisk over hele verden. I dag er der flere end 16 millioner medlemmer fordelt i over 170 lande verden over.

Opstandelse betyder genforeningen af ånd og legeme efter døden, hvorefter de aldrig adskilles igen. Jesus rejste sig fra de døde, eller opstod, tre dage efter sin korsfæstelse. Han lever stadig i dag, og vi vil også opstå, så vi kan bo hos Gud igen.

Ingen ved, hvornår Jesu Kristi andet komme vil ske, men vi ved, at han vil komme igen. Engle erklærede til Jesu apostle: »Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen« (Apostlenes Gerninger 1:11). Bibelen og Mormons Bog taler om tegnene, der vil gå forud for det andet komme som krige, hungersnød og forkyndelsen af Jesu Kristi evangelium til alle lande.

I Bibelen omtales Jesus med næsten 200 forskellige navne, titler og beskrivelser. Mange af disse titler beskriver vidunderligt hans majestæt og mission.

• Kristus
• Frelser
• Forløser
• Guds Søn
• Jahve
• Guds Lam
• Livets Brød
• Rådgiver
• Immanuel
• Verdens Lys
• Herren
• Herre
• Formidler
• Levende Vand
• Freds Fyrste
• Talsmand
• Messias
• Israels Hellige
• Den Enbårne
• Den gode hyrde

Vi er alle børn af vor himmelske Fader, og som en venlig og kærlig Fader, er han opmærksom på dig. Han kender dig – dine udfordringer, dine triumfer, dine stærke sider og dit utrolige potentiale. Og med al den kendskab elsker han dig. Intet betyder mere for ham end din lykke. Det er derfor, at han ønsker, at du lærer ham at kende.

Hvis du søger et ubestrideligt, videnskabeligt bevis på, at Gud eksisterer, vil vi foreslå, at du bruger en anden metode. Vi kan alle modtage viden om, at Gud eksisterer, men det er noget, der sker gennem en dybt personlig proces, hvor vi søger ham gennem studium, tjeneste, bøn og guddommelig inspiration. Når vi har den viden, kan vi se bevis på Gud overalt, hvor vi ser – i naturen, i vores dagligdag og i svarene på vores bønner.

I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er måske intet andet navn for Gud så vigtigt, som himmelske Fader. Det er fordi, vi tror på, at hver person har en ånd, og at Gud er fader til disse ånder. Vi er bogstavelig talt hans børn, og han ønsker at have et forhold til hver enkelt af os. Andre navne for Gud (som kommer fra det hebraiske sprog) kan vi også finde i Bibelen, såsom Elohim, Jahve og Abba – som er det navn, Jesus brugte, da han bad i Getsemane have. Og hvad betyder Abba? Fader.

Bibelen opfordrer os til at bede og giver os mange eksempler på, hvordan man kan gøre:

Markus 11:24

»Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det.«

Se Kolossenserne 4:2

»Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak.«

Jakobs Brev 5:16

»Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk, som den er.«

1 Johannes 5:14

»Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os.«

Da Jesus opmuntrede sine disciple til at bede, bad han som eksempel en bøn for dem. Denne bøn kendes som Fadervor, og vi kan bruge det samme mønster, når vi beder. Vi begynder med at påkalde Guds navn og vise vores taknemmelighed, så beder vi om de ting, vi har brug for, før vi afslutter bønnen med »amen«. Du kan læse beretningen i både Matthæus 6:9-13 og Lukas 11:1-4.

Der en mange forskellige måder at bede på. Vi kan bede alene, eller som en familie. Vi kan bede, når vi skal spise, før vi går i seng, som det første om morgenen, eller i virkeligheden når som helst. Det vigtige er, at vi finder tid til oprigtigt at takke Gud og bede ham om hjælp.

Foruden bøn kan meditation også hjælpe os med at fokusere på Gud og føle Ånden. På den måde er meditation en form for bøn.

Måske. Templer er kun åbne for medlemmer af Kirken, som har gjort en stor indsats for at forberede sig til at få mest muligt ud af deres tempeloplevelse. Men når templer bliver bygget og på andre særlige tidspunkter, bliver der afholdt åbent hus for offentligheden, så de kan komme ind og få en rundvisning. Desuden har mange templer et besøgscenter og en grund, der er åben for alle.

For sidste dages hellige er templet anderledes end andre kirkebygninger. Det er et sted, hvor medlemmer af kirken tager hen for at indgå løfter med Gud. Heriblandt løfter om at overholde befalingerne, være gode ægtemænd og -hustruer og at hjælpe med at sørge for hinanden ved at dele det, vi har. Fordi vi tror, at familier er evige, handler meget af det arbejde, som udføres i templerne, om at styrke familiebånd. Ægteskaber indgås med henblik på, at de skal vare for evigt – ikke bare »indtil døden jer skiller«. Forældre og børn bliver evige familier. Vi husker vores forfædre. Templer er travle steder!

Familier er central i Guds plan for vores lykke, og det er meningen, at ægteskabet skal vare længere »end til døden jer adskiller«. Ved en vielsesceremoni i templet bliver mand og hustru forenet for evigt. Denne vielsesceremoni kaldes en »tempelbesegling«, fordi parret bliver forenet for dette liv og for evigheden. Bruden og brudgommen lover at ære og elske hinanden fuldstændigt og forpligter sig til at følge Jesu lære og eksempel. Hvis de holder disse løfter, bliver de til gengæld lovet, at deres ægteskab og deres familie vil vedvare i det næste liv.

I templer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges bliver mand og hustru viet for evigt. Denne vielsesceremoni kaldes en »tempelbesegling«, fordi parret bliver forenet for dette liv og for evigheden. Efter denne ceremoni fejres bryllupper oftest på traditionel vis, med en reception og en bryllupsmiddag, hvor der spises, danses og mennesker samles for at fejre kærligheden.

Det er meget almindeligt for forskellige religioner, at man har særlige og unikke religiøse beklædningsgenstande. Religiøs påklædning tjener forskellige formål. Mormonundertøj, mere passende kaldet tempelklædningen, består af to dele, som minder meget om en undertrøje og shorts. De bæres under tøjet af Kirkens voksne medlemmer. De fungerer som en påmindelse til den, som bærer klædningen, om de løfter, som er indgået med Gud. De opfattes som hellige af de medlemmer, der bærer dem.

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige må gifte sig med enhver, de ønsker. Men hellige tempelvielser kan kun indgås af to værdige medlemmer af Kirken, i en vielsesceremoni, som foregår i templet.

For os er himlen det at leve i Guds og Kristi nærhed for evigt. Skrifterne giver os et indblik i, hvordan det vil være. Jesus sagde; »I min Faders hus er der mange boliger« (Johannes 14:2). En af de største glæder i himlen er, at hvis vi er retfærdige, så kan vi leve med vores familie for evigt og blive »Guds arvinger og Kristi medarvinger« (Romerne 8:17). Selvfølgelig kender vi ikke hver eneste detalje af, hvordan himlen vil være, men vi tror på at det er »en tilstand af aldrig ophørende lykke« (Mosija 2:41), hvilket lyder ret rart.

Vi har en anden forestilling om helvede end de billeder af lava, ild og treforke, som vi ser det fremstillet som i film. De som vælger ikke at følge Gud, deres sjæle går til et midlertidigt helvede, når de dør. Her henviser »helvede« mere til en sindstilstand end til et faktisk sted. Smerten vil komme af anger og sorg, ikke fra ild og svovl.

Men Gud og Jesus er uendelig retfærdige og barmhjertige. Vi tror at de mennesker, som ikke fik mulighed for at kende Jesus og acceptere ham i deres liv, vil få en mulighed herfor, efter de dør. De vil blive belært om hans evangelium, og, hvis de vender sig til Gud, vil de få en plads i himlen efter den endelige dom.

Den endelige dom vil ske efter Jesu genkomst til jorden, når vi alle er opstået. Alt efter hvordan vi har handlet og vores hjertes ønsker, vil vi opleve forskellige grader af herlighed, som beskrevet i 1. Korinther 15:41-42: »Solen og månen og stjernerne har hver sin glans, og stjerne adskiller sig fra stjerne i glans. Således er det også med de dødes opstandelse.« På grund af Frelserens fuldkomne kærlighed og forståelse, vil alle stadig få et bedre liv, end de havde på jord, men kun de, som fulgte Gud, vil få mulighed for at bo i hans nærhed.

Når sidste dages hellige bliver gift, forstår de, at det er meningen, at ægteskabet skal vare for evigt. Vielsesceremonier i templer indeholder ord som »for tid og al evighed«, ikke »til døden jer adskiller«. Men det er ikke ord, som muliggør et evigt ægteskab, det er Guds kraft. Børn, der er født af ægtepar, der er gift i templer, er automatisk »beseglet« til deres forældre. Familier, der tilslutter sig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige senere i livet, kan også tage til templet for at blive beseglet sammen.

Det er helt i orden at blive ked af det. Du kan være ked af det og stadig have tro på, at Gud elsker dig, og at alting nok skal blive godt til sidst.

Vær ikke bange for at fortælle en anden person om dine følelser, såsom en sorgrådgiver, et familiemedlem, en nær ven eller en kirkeleder. Lad dem trøste dig, selv hvis de ikke fuldt og helt forstår, hvad du går igennem.

Du kan også finde fred i Jesu Kristi evangelium. Gud er der, og han elsker dig og er opmærksom på dig. Jesus bar al lidelse, så han ved, hvordan han kan hjælpe dig overvinde dine lidelser. Du kan være sammen med dine elskede igen efter døden. Disse lærdomme fjerner ikke al smerten, men de kan give håb og forståelse.

»Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet« (Johannes Åbenbaring 21:4).

At være lykkelig er et valg. Vi kan vælge at være lykkelige, selv når ting går galt. Vi må huske på at Gud elsker os og at »alt virker sammen til gode« (Romerne 8:28). Vi er her for at lære igennem prøvelser, men vi er her også for at finde glæde undervejs. Vi kan vælge lykke ved ikke at sammenligne os med andre, ved at være taknemmelige for det, vi har, ved at omgive os med positive mennesker, tjene andre og ved at anerkende Guds hånd i vores tilværelse. Mormons Bog fortæller os, at »menneskerne er til for at kunne nyde glæde« (2 Nefi 2:25).

Det er et svært spørgsmål. Det begynder med de små ting. Det første, vi må, er at have et ønske om at forandre os og et håb om, at det er muligt. Du kan gøre det med Guds hjælp. Mormons Bog fortæller os at »ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6).

Vælg nogle mindre ting, som du kan arbejde med. Det kunne være åndelige mål, som at bede, læse i skriften eller at gå i kirke. Du kan også sætte dig mål om at overvinde dårlige vaner eller synd. Jesus betalte prisen for alle vores fejltagelser, synd og sorger, fordi ingen af os er perfekte. Hvis du ikke ved, hvad du bør ændre, så prøv at spørge Gud. Du kan også mødes med missionærerne, som kan hjælpe dig lære mere om, hvad Gud ønsker for dig.

Ja. I Johannes 3 gjorde Jesus det klart, at det er nødvendigt at blive født af vand og ånd for at komme i Himmeriget.

Sidste dages hellige tror, at folk selv bør i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert, når de bliver døbt. Det er derfor, at medlemmer af Kirken ikke praktiserer børnedåb. Derimod kan børn blive døbt fra otteårsalderen.

Hvis dåben blev udført uden den rette præstedømmemyndighed eller på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den måde, Frelseren blev døbt på, er det nødvendigt, at dåben udføres igen. Dåb er et adgangskrav for medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Gud har sørget for, at vi alle sammen har mulighed for at modtage hans velsignelser, selv efter døden. Dåb og andre afgørende ordinancer kan udføres på vegne af dem, som er døde uden denne mulighed. Apostlen Paulus talte om dåb for de døde i Bibelen (se 1 Kor 15:29), og medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fortsætter den samme praksis i templer i dag.

Sådan foregår det: Sidste dages hellige studerer deres slægtshistorie for at finde navne på mennesker, som er døde uden at blive døbt. Medlemmer lader sig så døbe på vegne af disse slægtninge i templet. Dette arbejde for andre udføres i kærlighed. Og fordi livet fortsætter efter døden, kender de, som er døde, til ordinancerne og kan vælge om de vil acceptere dem eller ej.

Når en person er blevet døbt, lægger nogle med passende præstedømmemyndighed hænderne på den døbtes hoved for at »bekræfte« dem som medlem af Kirken og give dem Helligåndsgaven.

Jesus lærte os, at for at komme ind i himmeriget må man døbes. Men hvad med mennesker, der er døde uden at blive døbt eller kende til Jesus? Hvordan kan de blive frelst?

Gudskelov er Gud kærlig og har sørget for, at alle kan modtage alle hans velsignelser – selv efter døden. I templet udføres der dåb og andre afgørende ordinancer på vegne af dem, der er døde uden selv at have muligheden for at udføre dem. Apostlen Paulus talte om dåb for de døde i Bibelen (1 Korinther 15:29) og medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fortsætter med samme praksis i templerne i dag.

Sådan her fungerer det: Sidste dages hellige laver slægtsforskning for at finde navne på dem, der er døde uden at blive døbt. De bliver derefter døbt på vegne af disse forfædre i templet. Denne tjeneste for andre udføres i kærlighed, og fordi livet fortsætter efter døden, er de døde opmærksomme på de ordinancer og kan vælge at tage imod dem eller ej.