»… En aften fortalte jeg min himmelske Fader alt, hvad der lå mig på sinde. Jeg fortalte ham, hvordan jeg følte mig så fortabt og ufokuseret i mit liv, og at jeg ønskede at vide, hvad jeg skulle gøre for at blive lykkelig. Jeg fik en overvældende følelse af kærlighed og fred i mit hjerte. Det er svært at forklare med ord. Hele min krop blev fyldt af en varm følelse, som hvis min mor havde givet mig et knus. Da vidste jeg, at min himmelske Fader elsker mig. Jeg fik den tanke, at jeg vidste, hvad jeg måtte gøre. Jeg havde altid vidst, hvad der ville gøre mig lykkelig. Jeg måtte følge min Frelser Jesu Kristi eksempel og lære. Jeg begyndte at gå i kirke igen og at læse skrifterne, Bibelen og Mormons Bog, og jeg bad og talte med min Fader i himlen om, hvad jeg skulle gøre, og hvad der var sandt. Siden da er mit vidnesbyrd om bønnens kraft blevet endnu stærkere og også mit vidnesbyrd om, at vi selv vælger at være lykkelige og følge Jesu Kristi eksempel.«