Jesu Kristi lære

De, som er lærevillige, tålmodige, langmodige osv., er blevet lovet, at »de skal arve jorden.«

Matthæus 5:5

Jesus sagde: »Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig,« som betyder, at de, der udviser barmhjertighed, også vil modtage det.

Matthæus 5:7

De, som stifter fred og enes med hinanden, sagde Jesus, »skal kaldes Guds børn.«

Matthæus 5:9

Jesus lover, at de, som sørger og vender sig til ham, vil finde den trøst, de søger.

Matthæus 5:4

De, som søger efter retfærdighed, er blevet lovet, at de skal blive mættet på grund af deres trofaste ønske.

Matthæus 5:6

De, som stræber efter at bevare godhed i deres hjerte og sind, siger Jesus, »skal se Gud.«

Matthæus 5:8

Jesus sagde: »Himmeriget er deres« om mennesker, der forfølges for at leve retfærdigt.

Matthæus 5:10

Jesus lærte, at alle trofaste mennesker vil få en lige belønning i himlen, uanset hvor længe hver person har været trofast (se Matthæus 21:1-16).

Jesus lærte os en vigtig lektie om tilgivelse ved at spørge: »Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig?« (Matthæus 18:33)

Jesus sagde, at vi bør elske vores næste. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner lærer os, at vores næste kan være enhver, også fremmede eller fjender (se Lukas 10:25-37).

Enhver, som vender sig til Kristus, vil modtage hans kærlige accept, uanset hvad han eller hun har gjort (se Lukas 15:11-32).

Når vi er fortabt eller ensomme og vender os til Jesus, vil han ikke blot byde os velkommen tilbage, men vil glæde sig som hyrden, der sagde: »Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet« (Lukas 15:1-6).

»Da rørte han ved deres øjne og sagde: ›Det skal ske jer, som I tror.‹ Og deres øjne åbnedes. Men Jesus talte strengt til dem og sagde: ›Se til, at ingen får det at vide‹ (Matthæus 9:27-31).

De »råbte: ›Jesus, Mester, forbarm dig over os!‹ Da han så dem, sagde han: ›Gå hen og blive undersøgt af præsterne. Og mens de var på vej derhen, blev de rene.« (Lukas 17:12-19)

»Da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde: ›Kvinde, du er løst fra din sygdom. Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud.« (Lukas 13:11-17)

»Se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke … Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: ›Græd ikke!‹ og han sagde: ›Unge mand, jeg siger dig: rejs dig op!‹ Da satte den døde sig op« (Lukas 12-15)

»Jesus sagde til dem: ›Fyld karrene med vand‹ … Og han sagde til dem: ›Øs nu op og bær det hen til skafferen.‹ Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra« (Johannes 2:3-11).

»Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen« (Matthæus 14:25)

»Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav sine disciple dem, for at de skulle dele ud til folk; også de to fisk delte han ud til alle. Og alle spiste og blev mætte (Markus 6:39-42).