Jesu oprindelige kirke gik i opløsning
Med Jesu apostles død gik Guds præstedømmemyndighed tabt.
Jesus valgte apostle og profeter til at lede sin kirke
Mens Jesus var på jorden, kaldte han tolv apostle og gav dem myndighed til at prædike, døbe og lede sit folk. Da Jesus ikke længere var på jorden, fortsatte apostlene med at modtage hans vejledning gennem Helligånden. De arbejdede på at grundlægge kirker i gamle romerske og græske byer og andre steder. Men de kæmpede konstant med at holde orden blandt de nye kristne.
Jesu kirke blev fornægtet, forandret og gik til sidst tabt
Efterhånden som kirken voksede, mødte apostlene frafaldt blandt de troende og stærk modstand fra ikketroende. Mange af apostlene led martyrdøden, og folk skændtes om betydningen af Jesu lærdomme. Folk begyndte at danne forskellige kirker uden Guds bemyndigelse til at gøre det. Disse kirker adskilte sig fra Jesu Kristi oprindelige kirke.
Som følge af det, fandt der et udbredt frafald sted blandt de kristne eller en afstandsstagen fra den grundlæggende religiøse lære. Guds præstedømme, eller myndigheden til at handle i hans navn, gik tabt, rene principper blev forpurret, og evangeliske sandheder spredt for alle vinde.
Reformatorer forsøgte at genoprette kirken
I det 16. århundrede indså reformatorer som Martin Luther og Jean Calvin, at det stod skidt til med kristendommen. De forsøgte at rette op på den kristne kirke og få den tilbage til dens tidligere form, der lå mere i tråd med læren i Bibelen.